Revy
 
Vi har en lang tradition for at spille revy. Vi forsøger at lave en forestilling der vækker smil og latter, men samtidig forsøger vi også at formidle kultur og historie.
 
Hvert år i ugen op til påske har vi derfor en hel revyuge - det er årets højdepunkt for eleverne. Alle klasser arbejder med at få stablet et revy-nummer på benene:
  • der øves replikker
  • der øves sange
  • der øves dansetrin
  • der laves kostumer
  • der laves kulisser

Hver klasse/team laver således en lille historie - et lille nummer over et emne. Onsdag og torsdag i revyugen er der forestilling. Så kommer forældre, søskende og andre interesserede til forestillingen. Vores gymnastiksale bliver ombygget til en teatersal med scene og plads til masser af publikummer.